Efter vores mening, er chokolade en af de ting der er med til at gøre livet lidt sjovere. Hvorfor synes vi så det? Jamen, det vil vi hellere end gerne uddybe for dig, når du besøger os til livsstilsmesse i Clausholm Slotspark.
Disse næsten royale omgivelser danner d. 27 til 29. maj, rammerne for livsstilsmessen 2011. Blandt diverse delikatesser, møbler, biler og lignende, finder du vores OleChokolade stand, som bugner af lækre smagsprøver. Mon ikke det kan lokke en sød tand eller to vores vej?
Når du har tygget af munden, kan du tage dig en snak med vores sælgere. De står parat til at informere dig om alt mellem himmel og jord. Så længe det bare involverer chokolade i en eller anden facon.
Vi glæder os til at møde dig i de fantastiske omgivelser, og give dig en ægte OleChokolade oplevelse.